Top 72dpi 

Psykoedukation - Mening og Mestring

Psykoedukation er andet end blot undervisning. Det er meget mere personligt og nærværende. Igennem psykoedukation kan du få mere viden og forståelse af den psykiatriske diagnose, som er stillet.

Psykoedukation har altid været en central del af mit arbejde som psykiatrisk sygeplejerske. Når jeg giver psykoedukation er det altid i dialog med den enkelte. Jeg fortæller noget generelt og herefter kobler vi den personlige del på. Jeg tegner en del på tavlen og du er altid velkommen til at tage billeder af tavlen, så det er lettere at huske, når du kommer hjem. Formålet med psykoedukationen er at selvforståelsen øges og at det dermed kan blive lettere at mestre ens liv. Ofte giver det god mening at inddrage dine nærmeste pårørende i slutningen af forløbet.

Jeg har mødt mange mennesker, som føler, at de er blevet stigmatiseret og "puttet ned i en kasse", hvor de ikke føler de kan være. Denne problematik gør jeg altid meget ud af - og hvis der ligefrem er modstand imod diagnosen, så ser vi også på den sammen. Jeg har stor respekt for psykiatriens arbejde, men jeg ved også, at diagnosticeringen kan forekomme ud fra et meget spinkelt grundlag. Rigtig mange har brug for meget mere dialog og forståelse - og det er det som jeg kan tilbyde.

"Da jeg blev udredt, fik jeg et stempel og et farvel. Det var i Mening og Mestring forløbet, at jeg lærte om mig selv i autismen. Alle burde have sådan et forløb". Sådan er Maiken Rise Larsen citeret i en artikel i Autismeforeningens Årsberetning 2016.

Hvis du har lyst til at læse en artikel om et ud af de ca. 40 psykoedukationsforløb, som jeg har haft igennem projekt Mening og mestring kan du klikke på flg link: http://midtvestavis.dk/projekt-anviser-veje-til-arbejdsmarkedet/

 

  • Autisme
  • ADHD/ADD
  • Angst og OCD
  • Skolevægring
  • Tristhed og ensomhed
  • Kost, Motion og Søvn