Parterapi

Parterapi/Partjek

Det kan være udfordrende at leve i et parforhold. Det ved de fleste. Næsten halvdelen af alle danskere bliver skilt. Måske derfor er flere og flere danskere begyndt at benytte sig af forebyggende parterapi, som kan begynde med et partjek.

Et partjek kan sammenlignes med at vi sender bilen til service eller at vi tager til tandlægen en gang om året. Du kan læse lidt mere herom ved at klikke på dette link https://samvirke.dk/artikler/forebyggende-parterapi-er-for-alle

I parterapi lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum, hvor begge kan få sig udtrykt og i dette føle sig set, forstået og respekteret. Under vores samtaler indkredser vi i fællesskab de dynamikker, der ligger bag de uhensigtsmæssige mønstre i jeres liv og samvær. Vi taler om længler og behov og taler om det som bragte jer sammen. Dette danner basis for, at der kan opstå åbninger, erkendelser og mere plads til de kærlige følelser. 

For mig er kærligheden den største drivkraft i livet.

Og når man som par tager ansvar for at udvikle sig sammen, bliver det lettere at være sig selv sammen og nyde det parforhold, som man har.

Ring eller skriv til mig og så aftaler vi nærmere.