Hvad er angst?

Angst er i biologisk forstand en helt normal følelse hos både mennesker og dyr. Det er en vigtig overlevelsesmekanisme, der gør kroppen klar til hurtigt at kunne flygte eller forsvare sig, når der er fare på færde. Men for nogle udvikler angsten sig og bliver så intens, at det bliver en behandlingskrævende angstlidelse. Derfor kan der skabes forvirring, når vi taler om angst.

Angst som en psykisk lidelse

Angst kan hos nogen udvikle sig til en psykisk lidelse, hvor personen har overdreven angst for genstande, situationer eller oplevelser, og hvor personen reagerer på disse med en række fysiske og psykiske symptomer og bestemte former for adfærd. Man forsøger ofte at undgå det, der fremkalder angsten, hvilket nedsætter evnen til at fungere i dagligdagen og dermed livskvaliteten. Der kan være vedvarende intens angst i situationer, som ikke burde udløse angstsymptomer, fx når vi tager bussen, skal handle ind eller gå ind på en plads med mange mennesker. Her er reaktionen ikke proportionel med den reelle fare. Angst opstår ofte som en belastningsreaktion og kan optræde i forbindelse med mange andre psykiske lidelser og i forbindelse med stress. Angst kan også opstå i forbindelse med fysisk sygdom. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man oplever, at angsten forhindrer én i at fungere og trives i hverdagen.

”Nogle dage ligger jeg i min seng eller på min sofa og kan på ingen måder komme ud ad døren. Næste dag kan jeg måske tvinge mig selv i Netto, men det er forbundet med så stort ubehag og angst, at jeg er helt drænet, når jeg kommer hjem”

                                                                                                             Luna 21 år

”Jeg har oplevet så mange svigt som barn og intet var forudsigeligt. Derfor udviklede jeg ”antenner” og var konstant på vagt. Den dag i dag hader jeg, når nogen banker på døren og generelt har jeg det bedst alene”

                                                                                                             René 23 år

Angstfølelsen i almindelighed

De fleste mennesker har oplevet at føle mild angst eller frygt i forskellige situationer. Det kan fx være, at vi har hørt en pludselig og voldsom lyd eller har stået over for en hund, der viste tænder, hvilket gav os lyst til at flygte. Her er angsten nyttig, og vi skal kunne føle frygt, når vi står over for en reel fare for at kunne beskytte os. Det er også almindeligt at mærke en vis form for angst og uro, når ens livssituation ændrer sig pludseligt eller markant, eller når man bliver ramt af skam og forkerthedsfølelse. Det er helt almindeligt, at angst kan opstå, hvis man får en alvorlig fysisk sygdom, mister en af sine kære eller hvis ens fremtid virker helt uoverskuelig. Angst kan være en del af en livskrise. 

At se på angsten og give den mening

Under mine terapeutiske samtaler, gør jeg meget ud af at se hvordan angsten kan give mening for den enkelte. Måske har der været begivenheder og oplevelser for mange år siden, som trækker spor den dag i dag. 

”Hver gang jeg hører lyden af en dåse der åbnes, uanset om det er en sodavand eller en øl, så går der en reaktion i gang i min krop og jeg oplever et voldsomt ubehag. Jeg får associationer til dengang jeg var barn og min mor drak”   

                                                                                                                        Pernille 36 år

”Hver gang der kom en lærer ind i klassen med brætspil i favnen, fik jeg det rigtig dårligt og kom nærmest i en ”bobbel-tilstand”. Jeg vidste at lige om lidt, ville jeg komme på den, da jeg både er ordblind og talblind. Og jeg ville føle mig dum og skamfuld.”

                                                                                                             Peter 28 år

”Pludseligt ville min søn ikke i skole. Han var panisk, så snart vi nærmede os skolen og han var generelt bange for at være væk fra os. Han kunne ikke sætte ord på og først da vi fik hjælp kunne han fortælle, hvad som der var sket. Pludselig gav hans reaktion mening og så blev det både lettere at være ham og os”

                                                                                                             Lotte, mor til David på 8 år

Angst varierer i udtryk og styrke

Angstfølelsen kan variere i styrke – lige fra en mild følelse af uro og usikkerhed til svære panikanfald. Angst kan føles som en stærkt lammende fornemmelse i kroppen med varierende symptomer som fx hjertebanken, sveden, rysten, kvalme, trykken for brystet og uro i kroppen. Ved nogle former for angst opstår symptomerne akut, fx ved panikangst, og ved andre er angsten mere eller mindre til stede hele tiden, men med svingende intensitet, fx ved generaliseret angst.

Når angst diagnosticeres 

Der findes mange forskellige angstlidelser og ofte er der tale om flere angsttilstande på samme tid. Uanset hvilken angstlidelse, man har, er det væsentligste, at man lærer den at kende, så man forstår de psykologiske mekanismer i sit eget reaktionsmønster.

Sådan udspiller angsten sig

Vores tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner hænger sammen og påvirker hinanden. Ved angst er der opstået en systematisk forstyrrelse i vores tolkning af tankerne, hvilket gør det svært for os at se tingene klart. De fleste trusler er ikke virkelige, men indbildte eller overdrevne. Det er ofte en tanke eller et mentalt billede, som vi reagerer på, og ikke noget reelt. Angst kan således være en konsekvens af, at vi opfatter bestemte situationer mere farlige og truende, end de faktisk er. Angsten forstærkes typisk af, at vi giver de bekymrende tanker for meget opmærksomhed og undervurderer vores egen evne til at kunne håndtere situationen.

Det er ikke selve begivenheden eller objektet, men måden, vi tolker den på, der bestemmer dens betydning. Sagt med andre ord; det er den mening, vi tillægger begivenheden eller objektet i tankerne, der er afgørende. Hvis meningen er negativ, er vores reaktion sandsynligvis flugt og undgåelse. Udfordringen ved flugtresponsen er, at den vedholder angsten. Man undviger og undgår angsten på forskellig vis for at blive fri for de fysiske og psykiske symptomer. Og jo mere, man undviger, jo mindre bliver man i stand til at hamle op med angsten. Og dermed stjæler angsten både din livskvalitet og frihed. Det er vigtigt at søge professionel hjælp for at få den under kontrol, så du lærer at håndtere den.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis man oplever, at angsten har taget overhånd og forhindrer en i at have et normalt hverdagsliv, hvor man trives og fungerer, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Da angst har været en anerkendt lidelse siden 1960’erne har man udviklet mange former for behandling til de forskellige angstlidelser. Det er vigtigt, at man søger læge og kommer i den rette behandling. Hvis symptomerne er i mildere grad er der mange, der søges direkte hjælp hos en psykoterapeut.

I en angstbehandling vil man ofte anvende psykoterapi, medicin eller en kombination af de to. Mange har også stor gavn af psykoedukation, som er undervisning i den lidelse, man har. Her kan man lære sin lidelse at kende, og dermed kan man lære at håndtere den bedre. Som pårørende kan det også være en idé at lære lidelsen at kende, så man bedre kan være der for den ramte.

Hos mig består hjælpen af

Angst kan behandles med psykoterapi, og der findes flere terapeutiske metoder, der kan gavne. Dog er det ikke alene valget af metode, der er afgørende for resultatet af behandlingen. Forskning viser nemlig, at relationen til behandleren er mindst lige så vigtig.

Hos mig vil samtalen tage udgangspunkt i eksistentiel/oplevelsesorienteret terapi, hvor jeg trækker på elementer fra kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. 

Eksistentiel/oplevelsesorienteret terapi: Terapiens formål er, at du opnår at blive bevidst om, hvorfor du ser og opfatter dig selv, som du gør samt opnår nye oplevelser med at være dig.

Kognitiv adfærdsterapi: terapien har i undersøgelser vist dokumenteret effekt mod angst. Terapi-formen tager udgangspunkt i, hvad vi mennesker tænker, opfatter og husker. Terapien giver dig mulighed for at udforske og forholde dig spørgende til dine erfaringer, tanker og handlemåder for derigennem at ændre tanker, som du finder uhensigtsmæssige. 

Metakognitiv terapi: i terapien er der fokus på, hvordan vi tænker. Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi reagerer på disse tanker og hvor meget opmærksomhed vi giver dem. 

Du er velkommen til at ringe på 40342977 eller sende en mail til tina@tinabjoern.dk