Skip to main content

Fra konflikter og afstand til forståelse og nærhed

Konflikter fylder, samtaler misforstås, og nærheden glider væk. Parterapi kan hjælpe jer med at forstå hinanden og finde glæden igen.

Kontakt mig

Når forholdet føles svært

Det kan være udfordrende at leve i et parforhold – det ved de fleste. I en travl hverdag kan selv små misforståelser vokse sig store, og nærheden kan langsomt forsvinde.

Mange par, der søger parterapi, oplever nogle af de samme udfordringer, og mærker, at I trænger til hjælp til at finde hinanden igen. Måske genkender I nogle af disse:

Book en tid
  • Højlydte konflikter om de samme emner – eller tavshed, hvor ingen får delt det, som fylder på indersiden
  • Følelse af afstand, savn, ensomhed eller jalousi i forholdet
  • Manglende lyst eller savn efter intimitet og sex
  • Svært ved at tale sammen uden at blive misforstået
  • Ubalanceret fordeling af ansvar og opgaver
  • Svært at finde plads til kærligheden som par, når vi er blevet en familie
  • Børnene har fyldt alt, men nu står vi her og ved ikke hvordan vi kommer videre 
  • Utroskab, mistillid og tvivl om fremtiden sammen  
  • Ønske om at forebygge problemer, før de vokser sig store

Tina Bjørn har været en kæmpe støtte for hele vores familie i de år, hvor vores teenagedatter var i voldsom mistrivsel. Tinas faglige viden og mange års erfaring gav os en tryghed, så vi kunne sænke skuldrene. Hun guidede os rundt i systemet, så vores datter fik den rette hjælp, hun havde samtaler med søskende og med os forældre, men mest af alt fik hun vores datter til at tro på sig selv og gå efter hendes drøm. Det betød at hun fik færdiggjort hendes ungdomsuddannelse, klarede et fritidsjob og kunne indgå i det sociale med venner.

Karina og Thomas, Gistrup

Tina Bjørn er en sød og meget tillidsvækkende person. Hun hjalp vores familie igennem vores livs sværeste udfordring, da vores søn havde det rigtig svært. Hun har været en enorm støtte; hun har lyttet, givet gode råd, lavet konkrete handlingsplaner og set tingene fra alles perspektiv. Hun har gjort en kæmpe forskel for vores familie og for hvor vi er i dag.

Rikke og Steen

Tina, du skal vide at det du har gjort for Katrine og os gennem årene har været så fantastisk

Annette, mor

Jeg havde gået til psykolog i flere år, men det er først nu at jeg føler mig forstået og er begyndt at forstå mig selv

Maiken, 41 år

Sådan kan jeg hjælpe jer til dybere forståelse for hinanden

Som terapeut lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum, hvor I begge kan få jer udtrykt og i dette føle jer set, forstået og respekteret. Undervejs indkredser vi i fællesskab de dynamikker, der ligger bag de uhensigtsmæssige mønstre i jeres liv og samvær.

Vi taler om længler og behov og taler om det som bragte jer sammen. Dette danner basis for, at der kan opstå åbninger, erkendelser og mere plads til de kærlige følelser. For mig er kærligheden den største drivkraft i livet.

Og når man som par tager ansvar for at udvikle sig sammen, bliver det lettere at være sig selv sammen og nyde det parforhold, som man har.

Book en tidMere om mig

Parterapi kan give jer:

  • Redskaber til at håndtere konflikter og misforståelser
  • Større nærhed, glæde og samhørighed
  • Bedre kommunikation, hvor I kan dele, lytte og give respons uden at såre
  • Hjælp til at finde ind til jeres længsler og behov
  • Hjælp til at få talt om gensidige forventninger om ansvars- og opgavefordeling
  • Hjælp til at forstå og respektere jeres forskellighed med baggrund i det, som I hver især kommer fra
  • En stærkere og mere tryg relation
  • Plads til at være jer selv sammen

Tryghed, nysgerrighed og mange års erfaring

Jeg har altid været nysgerrig på mennesker og på, hvordan vi hver især finder vej i livet. Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske med mange års erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, og jeg har efteruddannet mig bredt inden for psykoterapi, familie- og parterapi samt supervision.

Mit udgangspunkt er, at adfærd, følelser og mønstre formes af både medfødte evner, opvækst og relationer. Jeg tror på, at vi alle gør vores bedste, og at tryghed og nysgerrighed skaber grobund for udvikling.

Jeg finder mening i at hjælpe mennesker til bedre trivsel og mere livsglæde. Vi finder vejen sammen med respekt, nysgerrighed og omsorg.

Mere om mig

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Få svar på alt det praktiske

Priser

Individuel terapi: 950 kr for 60 min

Individuel terapi: 1300 kr for 90 min

Parterapi: 1500 kr for 90 min

Parterapi: 1900 kr for 2 timer

Familieterapi: 1500 kr for 90 min

Familieterapi: 1900 kr for 2 timer

Supervision: pris efter aftale

Afbudspolitik

Du/I bedes melde afbud på sms til 40342977. Hvis der sker udeblivelse eller bliver sendt afbud senere end kl.12 dagen før, vil der blive opkrævet det fulde beløb.

Betaling

Efter samtalen sendes der faktura til mail, som bedes betalt som bankoverførsel indenfor 8 dage.

Ønsker du at booke en tid?

Du bestiller tid ved enten af sende en sms, ringe til mig eller benytte dig af kontaktformularen.

Telefon: 40 34 29 77
Mail: tina@tinabjoern.dk
Adresse: Bentevej 24, 9520 Skørping
Adresse: Klokkestøbergade 17, 2. sal, 9000 Aalborg