Skal mine børn hjælpe med støvsugningen og opvasken? Hvordan kommer vi i gang og skal de have betaling for det? Nøgleordene er for mig tydelighed, tålmodighed og medbestemmelse. 

Pligter

Øv. Bare ordet kan få øjnene til at rulle og kroppen til at føltes totalt tung og ugidelig. Huset skal rengøres, tøjet skal vaskes, og hunden skal luftes. Faktisk er jeg ikke så vild med ordet pligter. Jeg kan bedre lide den formulering, hvor vi taler om behovet for, at vi hjælper hinanden.

Min ageren som mor

Da jeg som 23 årig selv skulle være mor for første gang, læste jeg en bog om opdragelse, hvor inddragelse var et af hovedbudskaberne. Forfatteren anbefalede at inddrage børnene fra de var helt små og på den måde vise dem, at der var brug for deres bidrag ind i fællesskabet i familien. Det var meget let for mig at praktisere imens mine 3 børn var små, men da de begyndte at have modstand og hellere ville noget andet, kom det til at kræve mere af mig. Fra de var 2 år elskede de at hjælpe med til at bage, pynte kager, snitte agurker, sætte tallerkner på bordet og sortere legetøj, men fra omkring 5 års alderen begyndte de at være mere optaget af noget andet. Så jeg kom længere og længere væk fra at give dem opgaver i hjemmet, da det oftere var lettere at gøre tingene selv. Ofte var jeg alene med børnene, da min mand rejste en del med sit arbejde, så overskuddet var der ikke til at gøre det anderledes og sådan var det i en årrække. Heldigvis fik vi standset op og tog en snak om hvordan vi skulle gøre det anderledes. Vi ønskede at børnene fortsat skulle få oplevelsen af at bidrage til fællesskabet og lære praktiske færdigheder i hjemmet, men vi ønskede også at finde balancen sådan at der stadigt var masser af tid til leg, lektier, fritidsinteresser og fritidsjob.

Hvor skal man begynde?

Som familieterapeut og familierådgiver anbefaler jeg, at I, som forældre, kan begynde med at have en dialog om værdier og hvorfor I overvejer at give jeres børn pligter. Er det for at de skal lære bestemte praktiske gøremål, øge deres fin- og grov motorik, stimulere deres sanseintegration, styrke evnen til rækkefølge, planlægning og overblik, lære at få øje på hvilke gøremål der er i en familie, være en regulær hjælp, mærke tilfredsstillelsen ved at fuldføre en opgave, bidrage til fællesskabet, lære at kunne udholde, blive mere robuste osv.? Hvis I kommer frem til, at I gerne vil at jeres børn hjælper mere til, så er næste skridt at finde ud af hvordan.

To overordnede former for opgaver i hjemmet

Der er for mig to overordnede former for opgaver i hjemmet. Det ene er praktiske gøremål som er på aftalte og bestemte tidspunkter på ugen og det andet er opgaver som opstår ad hoc. Det første kræver, at I som forældre først får sat jer og får nedskrevet hvad I synes der er behov for, at jeres børn bidrager med. Det kunne være at hjælpe med madlavning, borddækning, opvask, lufte hund, slå græs, feje blade, støvsuge bil, indkøb m.m. Og derefter må hele familien sætte sig og kigge den kommende uge frem. I kan lave en familiekalender, som hænges op og hvor hvert familiemedlem har en kolonne. Derforuden kan kalender og påmindelser på mobil være en hjælp for de større børn og de voksne. Ad hoc opgaverne er dem, som mere pludseligt opstår, f.eks. skal skraldeposen tømmes, der skal ryddes sne, tages tøj ned fra tørresnoren eller ud af tørretumbleren, det spildte vand på gulvet skal tørres op osv. Det sidste kræver at den voksne, som pludseligt beder om hjælp, er ekstra opmærksom på kommunikationen, herunder toneleje og ordvalg, samt er opmærksom på, at læse sit barn. Er det dagen i dag, hvor barnet har tilstrækkeligt overskud eller er det en dag, hvor ens barn er tappet for energi, tid og overskud. Det handler både om situationsfornemmelse, kommunikation og relation.

Lederskab minimerer mange konflikter

Som nævnt er det lettest at begynde imens de er små, hvor de fra 2-3 års alderen lærer helt almindelige rutiner, såsom at tage tøj på, stille støvlerne på plads, hænge overtøjet op, tage sin tallerken ud af bordet osv, men hvis I ikke har fået gjort dette, så er det på ingen måder for sent. Men det kræver blot lidt mere af jer. Dels måden I formidler det på og dels jeres egen styrke til at udholde modstand og anden reaktion fra barnet. Det kræver både en grad af fasthed og en grad af fleksibilitet. Fastheden ved at det er noget som I har besluttet og som ikke er til forhandling. Fleksibiliteten ved at barnet kan blive inddraget i hvilke opgaver, som passer til hvilke tidspunkter og nogle gange kan barnet vælge mellem to opgaver.

Hvis der for længe har været konflikter om praktiske gøremål og ingen af jer har formået at sætte en tydelig ramme for det, kan I begynde med at sige flg: “Mor og jeg har fundet ud af, at vi har skældt jer ud over, at I ikke hjælper nok til herhjemme og det ønsker vi at ændre på” (pause). “Vi ønsker at alle hjælper til og at vi alle har nogle faste opgaver hver uge. Vi har skrevet ned, hvad vi ønsker I gør hver eneste dag, f.eks tømme jeres skoletaske for madpakker og hjælpe med at tage af bordet.” “Derforuden har vi lavet en liste af opgaver til den kommende uge, som vi skal have fordelt”. “Vi har lavet en familiekalender, hvor der står hvornår I skal til fritidsinteresser og deltage i andre ting”. “Og der står også hvornår mor og jeg skal arbejde, til møder m.m.” Når forældrene formidler de nye tiltag på denne måde, virker det ikke som straf, men derimod inddragende og ligeværdigt.

Måske vil et af børnene sige: ”Det gider jeg virkelig ikke og jeg kan slet ikke nå alt det jeg skal.” Så kan en af forældrene sige: ”Det er godt nok ærgerligt” (pause). ”For vi vil have, at vi hjælpes ad i familien. Men hvis du vil, kan du selv vælge dine opgaver” (pause). ”Vil du det?” Barnet siger måske: ”Nej” For ikke at køre konflikten op, og lade barnet tage det nye ind over tid, kan forældrene sige: ”Ok, men så får du lige lidt tid til at tænke over det” Det er sådan, forældre kan tage lederskabet på sig. Barnet bliver ikke kritiseret eller bebrejdet, men kærligt og bestemt informeret om, hvad forældrene har besluttet. Barnets nej bliver hørt, og det får lidt tid til at vænne sig til den nye virkelighed. Måske kommer barnet selv efter nogle timer og melder ind, hvad han/hun vil bidrage med. Måske ikke. Og så vælger forældrene for barnet uden at gøre noget stort nummer ud af det. Blot skal det nævnes og vises på tavlen, hvad det enkelte barn er blevet tildelt af opgave. Når den første uge er omme, sætter familien sig sammen, får evalueret, justeret og kigget næste uge frem. Måske sætter forældrene sig over morgenkaffen om søndagen og kigger ugen frem – og derefter inviterer de børnene med. Andre sætter sig sammen fra begyndelsen. Mange familier bliver rigtig glade for denne model og ofte giver det også forældrene et mere ligeligt ansvar i hjemmet. 

Hensyn til barnets udviklingstrin og eventuelle udviklingshandicaps

Det er klart at forældrenes ønsker skal tilpasses barnets udvikling. Børn er meget forskellige. Nogle har en rigtig god motorik og kan hurtigt lære at tage tøj på; andre har en lav frustrationstærskel og skal måske tilbydes hjælp ind imellem, men fælles for alle børn er, at de skal have hjælp i begyndelsen, gøre tingene mange gange og at de kan have dage, hvor alt bare går dem imod og så må den voksne hjælpe. Hvis ens barn har et handicap; det kan være sprogligt, motorisk, opmærksomhedsmæssigt, socialt m.m. så skal opgaverne naturligvis tilpasses det, men jeg tænker stadigt, at det vil give mening, at barnet får oplevelsen af at bidrage til fællesskabet ved at udføre bestemte opgaver. Mange af opgaverne kan gøres i fællesskab med den voksne og dermed skabes en ramme for mere kontakt, dialog og samarbejde. Det giver selvtillid at kunne forskellige ting og det øger selvfølelsen, at mærke at man har betydning. 

Hvad kan man forvente ud fra barnets alder?

Det er meget svært at sætte konkret alder på, hvornår et barn kan udføre hvilke opgaver, men jeg vil her give nogle eksempler, som må tages med et gran salt:

2-4 år
Når børn er 2-4 år kan de løse små opgaver i fællesskab med en voksen, som vænner dem til, at tingene ikke bliver gjort for dem. Samtidigt stimulerer det barnet udvikling på flere måder. Her er nogle eksempler:

• Tage tøj på
• Hænge sit overtøj op og sætte skoene pænt
• Bære sin egen taske
• Finde varer i supermarkedet og lægge det op på båndet
• Rydde noget af deres legetøj op
• Klare små køkkenopgaver, såsom at skære visse grønsager og frugter med en børnekniv, pynte kager, få en klat dej til boller
• Stille tallerkner, glas og bestik på bordet
• Vande blomster ude i haven
• Køre ukrudt i en lille trillebør og putte det i en sæk

5-7 år
Jo ældre børnene bliver, kan de gradvis løse flere opgaver på egen hånd. Det kan for eksempel være at:

• Fylde og tømme opvaskemaskinen
• Rydde op på værelset
• Rede sin seng
• Deltage i bagning ved at hælde opmålte ingredienser i skålen og holde håndmixeren under opsyn, forme boller, trille dej og pynte kager
• Deltage i madlavning ved at skrælle gulerødder, skylle og skære grønsager
• Dække bord
• Hjælpe til i haven
• Lægge tøjet i vasketøjskurven

8-10 år

• Gå tur med hunden
• Gå ud med affaldet
• Rydde af bordet
• Tømme postkassen
• Hjælpe til med indkøb og sætte varer på plads
• Hjælpe til med at smøre madpakke
• Lægge vasketøj sammen og på plads
• Have en fast maddag sammen med en voksen
• Hjælpe til med let rengøring på værelset

10-12 år

• Hjælpe til med let rengøring og støvsugning
• Feje blade
• Vaske vinduer
• Selv sætte vækkeur og stå op
• Stå for mindre indkøb
• Selv transportere sig til og fra skole, venner og fritidsinteresser
• Stå for madlavning en dag om ugen
• Smøre sin egen madpakke
• Rydde af og vaske op
• Passe mindre søskende alt efter deres alder
• Støvsuge bilen

Hvordan kommer større børn og teenagere bedst i gang med nye opgaver?

Børn får de bedste betingelser for at øve sig, hvis vi ikke står og ånder dem i nakken. Vi kan spørge om det er ok, at vi viser hvordan noget skal gøres, men derefter må man lade barnet udføre opgaven i nogle uger uden indblanding. Hvis man som forældre kan se gentagne gange, at der er noget, som man gerne vil have gjort anderledes og mere grundigt, må man sige det til barnet. ”Det er simpelthen så dejligt, at du støvsuger og at vi på den måde hjælper hinanden. Der er lige en ting, som jeg har bemærket og som jeg lige vil vise dig. Vil du prøve at komme lidt bedre ind under sofaen, så du også får det støv og de hundehår med, som ligger der? Okay.” Og så skal du gå igen.

Du må udholde surmuleri

Indimellem vil barnet surmule over den opgave, som skal udføres og ofte kan det være en god strategi ikke at kommentere for meget på det. Nogle gange kan du gøre som om du ikke ser det og andre gange kan du sige støttende: ”Ja, jeg kender godt, at det kan være surt at gøre rent” Og så gå videre med det, som du er i gang med.

Hjælpsomme forældre får hjælpsomme børn.

Som forælder skal du hjælpe dit barn med at huske på jeres aftaler. I kan eventuelt gennemgå familiekalenderen om morgenen og minde det enkelte barn om jeres aftale. Og selvom du har gjort det, så kan barnet alligevel blive optaget af noget, som er mere sjovt og dermed glemme alt, når skoledagen er ovre. Så husk at påminde i en god tone og uden bebrejdelser, så vidt det er muligt. Det motiverer ikke at få skæld ud og det hjælper ikke, at du går i en offerposition og får ondt af dig selv og kommer til at skælde ud: ”Det er bare typisk. Nu står jeg igen med det hele og knokler fra morgen til aften. Du tager bare over til Esben og glemmer alt om det vi aftalte. Nu er det nok!”

Du er den voksne, der har ansvaret og overblikket, og barnet er i gang med at lære og udvikle sig skridt for skridt. Børn vil gerne bidrage og indgå i fællesskaber, hvis de kan – hvis kravene er tilpasset dets udviklingstrin og hvis rammerne i familien er til det. Og med rammer mener jeg, at der er brug for en vis orden, struktur og forudsigelighed (en hylde til sko, en knag til barnet overtøj, kasser til legetøj, en vis rytme om morgenen og ved sengetid osv.). Og med rammer mener jeg også, at der, som oftest, er en rar og hjælpsom tone i familien og at de voksne formår at kommunikere tydeligt og ligeværdigt. Vi kender alle, at vi kan komme til at vrisse og sige tingene på en uhensigtsmæssig måde, for også vi kan have mere eller mindre overskud. Sådan er det at være menneske. Men så må man vende tilbage og give en velment undskyldning og få en snak om hvad der skete.

”Hvad får jeg for det?”

Der er visse faldgruber, som jeg vil advare imod. Nogle forældre tror ikke, at de kan få barnet til at gøre det de ønsker, hvis ikke der kommer en belønning i form af penge. Jeg vil stærkt fraråde at man sætter beløb på alle mulige gerninger i hjemmet, for det bliver ikke til at holde ud og holde styr på. Jeg har oplevet forældre, som er begyndt på det og som er blevet så trætte af at høre, at deres børn hver gang spørger: ”Hvad får jeg for det?”, når de f.eks. bliver spurgt om de vil gå ud med skraldespanden. Der kan være nogle få undtagelser, når børnene bliver teenagere og hvis der er opgaver, som tager lang tid, at man kan overveje om en betaling er på sin plads, da de også i den alder kan gå ud og få et fritidsjob. Det kunne være ved opgaver som f.eks. at slå græsset på en stor plæne, male stakit i mange timer, gøre huset rent, pudse vinduer m.m. Hvis vi ser bort fra det sidstnævnte, så vil jeg anbefale, at børnene får et fast beløb i lommepenge om ugen eller om måneden. Så bliver man fri for, at alle gøremål er bundet op på penge, og man får holdt fast ved værdien af, at alle bidrager til fællesskabet.

Når forældre søger hjælp

Når forældre opsøger mig som familie- og parterapeut, er det ofte pga. bekymringer, konflikter og uopfyldte behov, som påvirker samhørigheden. Den uhensigtsmæssige kontakt tærer på kærligheden og forældreskabet. Og sådanne konflikter forplanter sig i hele familien og børnene kan begynde at reagere på forskellige måder. De kan trække sig, blive mere modstridende, blive mindre selvhjulpne og gå tilbage i udviklingstrin, når der er gået for lang tid, hvor forældrene ikke har fået taget sig af det, som fylder. Derfor skal selv et emne som pligter ses ind i den store helhed, når det skal lykkes at ændre på måden at være sammen på i familien.

Du er velkommen til at ringe eller skrive Du kan ringe på 40342977 eller sende mig en mail til tina@tinabjoern.dk, hvis du vil høre om jeg kan hjælpe jer, og hvis du ønsker at booke en tid.