Man kan sige meget godt om min afdøde far, men en mand med mange ord var han ikke. Slet ikke når det handlede om følelser og om at tale om, hvordan vi egentlig havde det. Det gjorde han ikke.
Men én eneste gang gav han mig en undskyldning – og det glemmer jeg aldrig.
Jeg var teenager, og han havde reageret helt urimeligt overfor mig. Derfor blev jeg også overrasket, da han en aften bankede på døren til mit værelse og sagde undskyld for sin opførsel.
Det var ikke en lang tale. Han forklarede ikke en masse. Men noget ændrede sig i mig i det øjeblik.
Pludselig så jeg ham i et andet lys.
Jeg følte os mere ligeværdige. Han trådte ned fra den position, han altid havde stået i som den voksne, der skulle opdrage og have respekt uden nødvendigvis at inddrage os børn i følelser eller dialog. Han var vokset op med en mere autoritær opdragelsesstil, hvor forældre sjældent sagde undskyld.
Men lige dér gjorde han noget andet.
Og det skabte kontakt.
Når en undskyldning skaber tryghed
Det er interessant, hvor stor betydning en oprigtig undskyldning kan have i en relation.
For mange mennesker handler det ikke om at få ret. Det handler om at blive mødt. At føle sig set, forstået og taget alvorligt.
“Det var ikke okay det, jeg gjorde.”
Når en forælder siger det, sker der ofte noget vigtigt i relationen.
Ikke fordi forælderen mister autoritet. Men fordi barnet eller den unge oplever menneskelighed.
En oprigtig undskyldning kan skabe tryghed, nærhed og respekt – også selvom konflikten ikke forsvinder med det samme.
De forældre jeg møder i min praksis
Som psykoterapeut og familieterapeut møder jeg ofte forældre og unge, der har mistet kontakten til hinanden.
Jeg møder forældre, som er dybt kede af, at deres hjemmeboende barn ikke længere vil tale med dem. Ofte står de tilbage med en følelse af afmagt og frustration.
De kan opleve deres barn som utaknemmeligt, afvisende eller respektløst.
Samtidig ved de godt, at de selv har et ansvar ind i relationen – men de ved ikke altid, hvordan de skal finde tilbage til kontakten.
Mange følelser kan stå i vejen.
Der kan være stolthed. Skam. Sorg. Følelsen af uretfærdighed. Og ikke mindst frygten for afvisning.
For hvad nu hvis man banker på døren – og den ikke bliver åbnet?
En undskyldning handler ikke om skyld
Mange voksne er bange for, at en undskyldning betyder, at de mister autoritet eller tager hele skylden på sig.
Men en moden undskyldning handler sjældent om skyld.
Den handler om ansvar.
“Jeg kan godt se, at det her gjorde noget ved dig.”
Det betyder ikke nødvendigvis, at den anden havde ret i alt.
Det betyder blot, at relationen er vigtigere end behovet for at vinde.
Forsoning begynder ofte i det små
I terapien taler vi ofte om, hvordan kontakten kan genopbygges.
Nogle gange lykkes det at få barnet – og eventuelle søskende – med i samtaler sammen med forældrene.
Andre gange starter forandringen hos forældrene selv.
Når de begynder at forstå relationen på en ny måde og tør gøre noget andet end det, de plejer.
Forandring begynder sjældent med store forklaringer.
Ofte begynder den i det små.
Et bank på døren. Et blik. En sætning. En undskyldning.
Har du brug for hjælp?
Står du eller I i lignende udfordringer i familien, er I velkomne til at kontakte mig via kontaktformularen på min hjemmeside.
Det er aldrig for sent at arbejde med relationen.
Og nogle gange begynder forsoning med få, ærlige ord.
Du er velkommen til at ringe på 40342977 eller sende en mail til tina@tinabjoern.dk
